ÅRET TRÆNER OG ÅRET ILDSJÆL 
 

Vi har en handling hvert år i Spjald Fritid, hvor vi kårer årets træner og årets ildsjæl. Vi har mange, der gør et stort stykke arbejde for foreningens aktive medlemmer, men der er nogle, der viser vejen, og dem vil vi gerne kåre.
Det har været meget svært i år at udvælge begge kategorier, da der er mange gode indstillinger, som alle fortjener et skulderklap.

 

🏋️‍♀️ 🏋️‍♂️ ÅRETS ILDSJÆL 2020 er Danni Dam. 🏋️‍♂️ 🏋️‍♀️
Danni gør et kæmpe stykke arbejde i fitness, og han har kraftig medvirket til den succes og fremgang, som fitness har haft og har, sammen med andre dygtige mennesker der hjælper i fitness. Danni beskrives som en, der altid er godt forberedt og har en masse positiv energi, og som træner er god til at hjælpe alle på deres eget niveau.

 

🏸🏸 ÅRETS TRÆNER 2020 er Bo Eriksen. 🏸🏸
Bo er en træner, der med et stort hjerte rummer alle på sit hold. Han er indbegrebet af diplomati og forstår at skelne mellem de, der har behov for at blive motiveret og de, der bare skal have lidt ekstra tid til at komme ind i de forskellige badminton øvelser.

Spjald Fritid | Lindevej 8 | 6971 Spjald | Tlf.: 40305001